Hvad betyder kirtan og chanting ?

'Kirtan' betyder at kalde, recitere, hylde den Guddommelige kraft, som kan gøres ved at chante hellige mantraer. Ordet 'chanting' stammer fra fransk 'chanter', som betyder 'sang' eller 'rytmisk tale'.

Det at ‘chante’ (synge/kalde) mantraer, er en ældgammel åndelig praksis, hvor man kalder sig selv ind i åbning, ind i det store liv og kalder det store liv ind i sig - erfarer, at det er et og det samme. Som er kernen af realisering.

Derfor er det at chante en direkte vej ind i realisering af altings inderste natur, ind i den enhed vi er og søger, den kærlighedskraft vi er og rummer hver især. Som er før alle traditioner og religioner.

Det er, at åbne sit hjerte og hengive sig ind i altings dybeste sandhed, den inderste ild, den inderste kraft. Lade den føre og forføre en ind i hjertet af alt.

Her hvor adskillelse ophører, her hvor sindet er stille og hjertet blødt, her hvor fred hviler - her.

Vi bruger således chanting til at erfare, at vi er én bevidsthed, ét fællesskab, ét lys, som løfter og kalder hinanden til frihed - igen og igen.

Mantraerne bruges til at kalde forskellige aspekter og navne for den navnløse, den formløse, den ene bevidsthed vi er og som er i alt. Eksempelvis kaldes navne som Shiva, Vishnu, Krishna, Kristus, Ram, Kalki, Babaji. Alt sammen som en påkaldelse af det, som er- og repræsenterer Guds inderste lys, den alt-eksisterende kraft, som hviler i hjertet af alt og som vi samtidigt hengiver os til og lader os gennemtrænge af.

Så når vi chanter, er det aldrig bare en sang, men en mulighed for en fuldstændig levende dialog mellem dig og dit inderste, nu og her. En påkaldelse af Gud i dit indre, som søger at opfylde sit ydre med grænseløs kærlighed, grænseløs frihed.

Det er det, vi synker ind i og tillader hjertet at erfare, når vi synger. Det er det, vi har fællesskab omkring og deler og det ligger der en stor kraft i.

For mange er det at bruge stemmen forbundet med blufærdighed og modstand, hvilket er forståeligt. Det har haft nogle enorme konsekvenser gennem tiden at blotte sin stemme og hengivelse. For mange er det særligt svært de første gange, men derefter kan det ligefrem være vanedannende – når effekten mærkes i alle celler og man pludseligt opdager, at være fuldstændigt omsluttet af livets frisættende lys og sødme.

Det afgørende er altid vores hengivelse, vores dedikation, vores intention og aldrig hvordan stemmen tager sig ud. Hver især bidrager med sin unikke lyd, som bliver til en symfoni af alskens toner og farver, der gensidigt beriger og opløfter hinanden.

Det er dét, kirtan kan, og det er en usigelig tilfredsstillende glæde, når det kan deles og får lov.

Med ønske om sandhed, tilgivelse og frisat liv for alle væsner på alle planer

~ Tara Devi